Stock market digital graph chart on LED display concept. A large display of daily stock market price and quotation. Indicator financial forex trade education background.

Investorerne var igen klar til at tage risiko efter endnu en omgang friske rygter om fremdrift i handelskrigen. Det førte til en solid opgang for sektorens indeks. Fremgangen var så god, så det brede Nordic-40 indeks blev distanceret med flere længder og måtte nøjes med en fremgang på 1,8%.

Det nordiske healthcare indeks steg med hele 5,7% i den forgangne periode. Og selvom den store trækhest Novo steg med 6%, var der også fremgang i Sverige hvor eksempelvis AstraZeneca også steg med næsten 6%. Med undtagelse af det finske indeks var der således en bred fremgang på 5-6% i de nordiske indeks individuelt samlet.

Det finske indeks stormede frem godt hjulpet af et købstilbud på Pihlajalinna og et godt regnskab fra det tungeste selskab Orion, som løftede indekset med imponerende 16%.

Internationalt var billedet det samme med en stigning på 4,9% til det toneangivende Nasdaq Biotechnology Index, mens det europæiske indeks Next Biotech kunne præstere en imponerende fremgang på 14,3%. I USA var der over en bred kam fremgang til de store og tunge pharma-aktier i kølvandet på regnskabssæsonen og en øget risikoappetit. I Europa var det indekstunge Galapagos som trak Next Biotech op. På top-10 listen finder vi udover førnævnte Pihlajalinna, bl.a. Veloxis og Zealand Pharma, som begge leverede solide stigninger i perioden. Zealand er omtalt yderligere under modelporteføljen om end stigningen kom uden selskabsspecifikke nyheder. Det er værd at nævne, at Veloxis steg efter endnu en opjustering af forventningerne til 2019 forud for 3. kvartalsregnskabet, som aflægges i næste uge. Efter dette forventer vi at opdatere vores analyse på selskabet.

På bund-10 finder vi Moberg Pharma med et fald på 46%. Selskabet fortjener dog ikke pladsen, da man udloddede et stort udbytte på 46,5 SEK, som er fragået aktien i perioden. Korrigeres der for det store udbytte ligger aktien i stedet fladt. Det får os til at gå videre på listen, som umiddelbart er præget af de lidt mindre selskaber. Undtagelsen er bl.a. RaySearch som fremlagde skuffende præliminære tal forud for selve kvartalsregnskabet d. 14. november. Et skuffende salg i 3. kvartal var med til at give aktien en hård medfart, og selskabet nævnte bl.a. timingen af større ordrer

som en forklaring på, at 3. kvartal ikke kunne leve op til udviklingen i 1. halvår. Oncology Venture sniger sig også lige akkurat inde på bund-10 listen. Denne aktie og den igangværende emission er også omtalt under kommentaren til modelporteføljen.

Steen Albrechtsen

A75d833030c09df2587f536b6e9e320b49d47012Aba4ef217bcbc99401b515be20d21c3a4c83d9e38993a070ddb132aedf25

B15eda1383feb6b833c6627a5981224626e21e1817597d5528ae6dc2cd61Ce48ad60865b282a27df172926098a05adb9e638