Abstract background . DNA molecule with X chromosomes

De nordiske health care indeks har lagt godt fra land i 2020 og har sammen med Next Biotech distanceret sig tydeligt fra det amerikanske Nasdaq Biotechnology. Den store og vigtige J.P. Morgan Health Care konference tog fokus i sidste uge, og i denne uge er udbruddet af Corona-virus blevet stort nok til at tage et begyndende fokus.

Danske Novo Nordisk har med en stigning på 6,9% gjort sit til årets gode start. Det har aflejret sig i en tilsvarende stigning til det danske indeks, som følgelig har ageret trækhest for det nordiske indeks. Derudover udmærker Finland sig med en flot stigning på 7,9%. Det brede N-40 indeks ligger med en beskeden stigning på 2,6%. På samme niveau ligger Next Biotech med en stigning på 8,2%. I USA har Nasdaq Biotech ikke kunnet følge med og ligger fladt for 2020. Her skal man dog have det meget flotte 4. kvartal med i tankerne. Med til historien hører muligvis også en hvis investorskuffelse ovenpå en lidt nyhedsfattig JP Morgan konference.

J.P. Morgan health care konference I sidste uge handlede alt om J.P.Morgan konferencen, som er årets begivenhed indenfor Health Care sektoren. Investorer, selskaber, rådgivere, m.fl. samles over flere dage i SanFrancisco, og der bliver netværket til den store guldmedalje. Omdrejningspunktet er naturligvis de præsentationer fra børsnoterede selskaber og en række stakeholders som blev webcastet online og kørte i 5-7 spor fra 7.30 til 17.00 over 3½ dage. Men derudover foregår der næsten endnu mere rundt omkring den officielle konferencer, hvor utallige møder bliver gennemført mere eller mindre utraditionelle steder. Tidligere har konferencen også været stedet hvor store deals og partnerskaber blev annonceret. Det har det skortet lidt på de senere år, og det var også tilfældet i år. Fra et dansk perspektiv var det værd at notere at f.eks. Novo, Lundbeck, GN Hearing, og Ascendis præsenterede. Og lidt pudsigt præsenterede Genmab i umiddelbar sammenhæng med både Y-mAbs der bl.a. har Genmab-medstifter Claus Møller som CEO og Horizon Therapeutics, der netop har fået FDA-godkendt teprotumumab, som Genmab vil modtage royalty fra. Fra dansk side var det værd at notere Novo’s større nyhed på konferencen omkring en mulig effekt af Victoza på Alzheimers. Corona-virus i udbrd Et andet helt aktuelt tema er den corona-virus som er under udbrud med udgangspunkt i den kinesiske storby Wuhan. Ligesom Ebola, SARS, Fugleinfluenza m.fl. er der naturligvis også en række selskaber som både direkte og indirekte bliver påvirket af udbruddet og udsigterne til en større udbredelse eller direkte epidemi. Indenfor Life Science står i første række de selskaber som direkte kan relatere vacciner, lægemidler, m.m. i pipelinen til Coronavirus og bekæmpelsen af denne.

Der kan bestemt ikke udelukkes en hvis lemminge-effekt hvor flere selskaber stiger pænt og skaber en selvforstærkende effekt. På det amerikanske marked har vi (med skyldig tak til en af vores nyhedsalarmer hos SeekingAlpha) noteret følgende aktier, som kan sættes i en eller anden relation til Coronavirus, og som i hvert fald kursmæssigt bevæger sig i større eller mindre grad sammen med nyhedsopdateringer på udbruddet: Moderna (NASDAQ:MRNA), NanoViricides (NYSE:NNVC), Novavax (NASDAQ:NVAX), ImmuCell (NASDAQ:ICCC), Aethlon Medical (NASDAQ:AEMD), Inovio Pharmaceuticals (NASDAQ:INO), BioCryst Pharmaceuticals (NASDAQ:BCRX) og Nabriva Therapeutics (NASDAQ:NBRV). Det er ikke selskaber vi pt. forventer at kigge nærmere på her i ØU Life Science, medmindre vi finder åbenlys forbindelse eller link til vores normale dækningsunivers i Norden.

08fe5c77f4537e79d3dd2cb636835781fe0a34d032a5c5a6763695c1b802Ba7cd5a65c887e7c8a07F8f076a45952588b84acA6206d545c98597cc676