Stock market digital graph chart on LED display concept. A large display of daily stock market price and quotation. Indicator financial forex trade education background.

Med undtagelse af Nasdaq Biotech ligger samtlige indeks denne gang med store stigninger i den tocifrede kategori. Selvom der stadig er store daglige udsving, så er det i øjeblikket i 0-5% kategorien, fremfor de 5-10 % der var ”normalen” for blot 14 dage siden.

Baggrunden for, at Nasdaq ligger så langt efter, skal blandt findes i at indeksniveauerne opgøres sent onsdag, og det var denne gang særlig skidt for Nasdaq, som lukkede med et faldt omkring 5%. Et fald der ikke i samme grad nåede at ramme de europæiske indeks. Højdespringerne denne gang er ikke overraskende at finde i det norske indeks og i det europæiske indeks Next Biotech. Begge indeks tog sidstepladserne sidste gang med fald på 25,3% hhv. 30,8%. I Next Biotech var det igen en volatil udvikling i den meget tunge Galapagos aktie, som gjorde udfaldet.

18. marts lå den belgiske biopharma-gigant således i kurs 134, mens den i går onsdag lukkede i 173,5. I Norden er det værd at lægge mærke til, at Nordic Health Care har sneget sig i plus for året. Løftestangen er som altid det danske health care indeks, der ligger 4,7 % oppe i år indtil videre. Ellers har det været en periode, hvor de flest indeks har præsteret pænt med stigninger på 10-15%. I et lidt bredere perspektiv uden for indeks-udviklingen er det værd at notere, at den seneste periode har budt på en række forsinkelser i kliniske studier. Lars Hatholt luftede muligheden sidst i sin corona-kommentar, og vi har bl.a. set Eli Lilly, Pfizer, Bristol Myers-Squibb, Vertex, m.fl. annoncere forsinkelser og midlertidige stop af kliniske studier. Vi har også set, at FDA har meldt ud om udsættelser af rådgivende komité-møder, hvilket f.eks. betød, at mødet for Intercepts NASH-kandidat blev udskudt fra april til juni.

Top-10 og Bund-10

På top-10 listen noterer vi, at to aktier fra modelporteføljen har fundet vej: Immunovia og Calliditas med stigninger på 43 % og 37 %. Igen et helt andet billede end sidst, hvor et negativt afkast gav adgang til top-10. På bund-10 er der ikke den omvendte udvikling at spore. Her ser vi fortsat store 2-cifrede fald, og vi lægger særligt mærke til corona-aktuelle Expres2ion, som vi tidligere haft fremme i disse spalter. Det er dog et mere beskedent fald på 11,6%, der sender aktien ind på bund-10. Det er værd at bemærke, at aktien med en stigning på 57,7% i år fortsat ligger på top-10 listen for året. På bund-10 listen for året finder vi helt i top IRRAS med et kæmpefald på 75%. Årsagen er beskrevet andre steder i dette ugebrev, så der er ikke andet end at konstatere, at det er ekstremt dyrt at hente kapital på et ekstremt dårligt tidspunkt. Omvendt skaber det naturligvis også muligheder. Fra corona-verdenen er det også værd at nævne bioporto, som ikke nåede ind på top-10 trods en stigning på 22%. Bioporto er ved af afslutte sin emissionsperiode, og det blev krydret med onsdagens meddelelse om, at man i samarbejde med SDU forventer at have en 10-minutters coronatest klar i løbet af nogle måneder. Markedet tog først for alvor notits af nyheden i dag torsdag og sendte aktien op over 3 kr. svarende til en fremgang på 38% og næsten dobbelt op i forhold til emissionskursen på 1,60 DKK. Det er svært at se det kursniveau fastholdt, når de nye emissionsaktier bliver frigivet og optaget til handel. En offentliggørelse af fortegningsemissionens forløb må forventes ganske snart.

00e47e08c532b3e873eb215e525cb409b7e12edbD6ce6299a2839b6c1f9fE5eec94a3c769b8861bc6a4d909fc4c4c93b18c3

124dbfc4d3a0316a24b27d3aa427bb32c266eda0B782463eecb597181fa8