Den klart største norske healthcare-aktie Medistim faldt 7,1% uden selskabsspecifikke nyheder, mens den næststørste Nordic Nanovector måtte inkassere et fald på hele 18,6% – også her uden nævneværdige nyheder som førte til abrupte fald.

Værst gik det for BerGenBio som måtte notere en tilbagegang på 27,9% og dermed ikke længere er indeksets 3. største aktie. Aktien faldt i kølvandet på ASCO-konferencen til den laveste kurs i selskabets historie som børsnoteret. Selskabet gennemførte derudover en rettet emission på kurs 13;50 NOK, som udvidede aktiekapitalen med 10%. Selvom tegningskursen blev sat med en lille præmie til lukkekursen på dagen, så er det alligevel værd at bemærke at tegningskursen var meget lav i et lidt større perspektiv..

På bund-10 listen er det også værd at notere det svenske plejehjemsselskab Attendo med en markedsværdi på over 6 mia. SEK, som faldt kraftigt efter en nedjustering. Nedjusteringen skyldtes især problemer i den finske forretning og blev særlig prekær af, at den finske direktør solgte en stor portion aktier (240 mio. SEK) i kølvandet på regnskabet for 1.kvartal i maj måned, hvor man tilsyneladende ikke vidste, at der var problemer i Finland. Det indikerer en del omden finske ledelse, hvad enten det er manglende overblik eller en i bedste fald uheldig adfærd.

På bund-10 finder vi også emissionsaktuelle Saniona som faldt med 15,6%. Sidste handelsdag med tegningsretter er i dag torsdag og tegningsfristen udløber senest d. 25. juni.

Ambu fik nok engang fik sneget sig med på bund-10 listen også med et fald på 13,6% ovenpå den overraskende justering af strategi og finansielle mål.

Købstilbud på top-10 listen
På selskabsniveau lå der også et købstilbud bag det lille svenske selskab Doxa som producerer dentale produkter. Der indløb et kurstilbud fra selskabets største aktionær Adma med en præmie 37%, hvilket bringer markedsværdien op over 160 mio. SEK. Det var nok til at sende selskabet til tops på Top-10 listen denne gang, og det havde sandsynligvis også en effekt på 3. pladsen, som indtages af det svenske medtech-selskab Dignitana. Ejeren af Adma er nemlig også storaktionær i dette selskab og har i sidste uge købt flere aktier. I manglen af selskabsspecifikke nyheder har dette sammen med Admas købstilbud på Doxa sandsynligvis været det primære forklaring stigningen.

På 2. pladsen finder vi et noget større selskab, nemlig Calliditas, som vi har i modelporteføljen og som leverede en flot stigning på over 35% ovenpå en kinesisk partneraftale. Se den særskilte omtale på side 11.

Efter en afsluttet og overtegnet fortegningsemission og nyheden om en ordre til et tysk apotek er årets højdespringer Pharmacolog tilbage med en stigning på 29% i perioden og 345% år-til-dato.
Pharmacolog har trods den solide stigning kun en markedsværdi på 125 mio. SEK.

 

Ea05bb835228de87dbee89a48420fb9ead466c43