Stock market digital graph chart on LED display concept. A large display of daily stock market price and quotation. Indicator financial forex trade education background.

De nordiske indeks blev klart distanceret af det amerikanske Nasdaq Biotechnology, som leverede endnu en pæn periode med en stigning på hele 5,3%. Fremgangen skal ses i lyset af de flotte stigninger i de amerikanske aktier generelt. Positive perioder har en tendens til at slå lidt tydeligere igennem i det mere volatile indeks NBI, og stigningerne i USA skal således nok anses som et risk-on fænomen. 

I Norden var udviklingen blandet med et fald på omkring 2,5% i både Sverige og Norge. Helsinki sluttede med en lille stigning, mens det især var det danske Health Care indeks som denne gang havde en stabiliserende effekt på det overordnede nordiske health care indeks NHCI, som faldt med moderate 0,7%. Det varet fald helt på linje med det brede Nordic-40 indeks, der viste en tilbagegang på 0,9%. Det danske indeks sluttede næste uændret med et fald på 0,3%. I Danmark blev tilbagegangen i f.eks. indekstunge Novo Nordisk (-3,3%) modvirket af en fremgang til de mellemstore aktier som AMBU, Demant, ALK, Lundbeck og Genmab og de lidt mindre som Veloxis, Orphazyme, Chemometec, Veloxis og Bavarian Nordic.

Det europæiske Next Biotech steg med 3,2%.
På top-10 listen finder vi bl.a. Veloxis og Ambu, som er omtalt andetsteds i denne udgave. Helt i toppen finder vi Annexin, som over ganske få dage er eksploderet i kurs uden selskabsspecifikke nyheder. Ej heller har vi fundet analysenyt og stigningen står således umiddelbart hen i det uvisse. En mulig, men lidt søgt, forklaring, kan være den nye direktørs tiltrædelse og efterfølgende ”præ-sentationsrunde” for investormiljøet. Stigningen er i hvert fald kommet på baggrund af en solid stigning i omsætningen. Det må dog også tilføjes at selskabets markedsværdi er omkring 50 mio. SEK efter stigningen, og at omsætningen på den store stigningsdag i mandags var på lige over 1,3 mio. SEK.

Derudover finder vi Surgical Science på 2. pladsen med en stigning på 30% ovenpå regnskabet for 3. kvartal, hvori selskabet opstillede nye finansielle mål om en omsætning på 400 mio. SEK i 2024, og at EBITDA skal udgøre mindst 40 %. Aktien var en overgang oppe med hele 50%.

På den mere kedelige bund-10 finder vi bl.a. Oasmia, IRRAS og IBT. Oasmia faldt i kølvandet på selskabets 399 mio. SEK fortegningsemission, som sker til favørkurs (2 SEK). Faldet i aktiekursen skal bl.a. ses som en konsekvens af at t-retterne er fragået. For IBT skal faldet ses i lyset af den studie-forsinkelse som vi omtalte i sidste udgave af ØU Life Science, mens IRRAS faldt ovenpå sit kvartalsregnskab.

252ef960c94511074744D969bf47e061c8324337Ddfa3fcb91c28fa573809bff5c22ac8328dc7ba8B023b023adda818287cd