En af årets store begivenheder i kræftverdenen er den vigtige ASH-konference (American Society of Hematology), der løber af stablen i december hvert år. Genmab leverede i lighed med tidligere en R&D-opdatering i forbindelse med konferencen. ØU Life Science’ Genmab-analytiker David Mygind gennemgår her de væsentlige observationer fra konferencen og R&D-præsentationen med relation til Genmab.

E4925a8cb69e0dbe8773Fe201c0c495ca7e6f0ec69c162a3ddebbb72e9cb

Genmab var en af de centrale deltagere på dette års ASH konference, hvor Darzalex leverede overbevisende data og påkaldte sig så meget fokus, at stoffets rolle, som en fast bestanddel på tværs af de nuværende behandlingslinjer og regimer inden for knoglemarvskræft, forekommer at være sikret.

Nye behandlingstyper
Når aktiekursen alligevel er faldet tilbage efter ASH-konferencen, skyldes det efter vores vurdering igen frygt for, at nye og banebrydende behandlingsformer måske alligevel formår at stjæle en del af Darzalex’ marked. Frygten for konkurrence fra eksempelvis BCMA CAR-T er blusset op lejlighedsvist henover de sidste par år. De seneste opdaterede resultater fra Bluebirds bb21217 ændrer dog ikke på, at truslen mod Darzalex fortsat kun kan henføres til de sene behandlingslinjer, og at dette dermed vil få en begrænset effekt, der i stor udstrækning allerede er reflekteret i konsensusestimaterne.

Omkostningsniveauet og bivirkningsprofilen forhindrer stadig en succesfuld penetration af de tidligere behandlingslinjer for disse personaliserede behandlingsformer. Skulle pludselige og uventede udviklingsfremskridt reducere omkostningsbyrden samt tøjle bivirkningsprofilen, så vil introduktionen i de tidlige behandlingslinjer formodentlig stadig ske med Darzalex som den foretrukne kombinationspartner, og dermed vil omsætningstabet selv i denne situation være begrænset.

Genbehandlingspotentialet
På ASH blev der desuden sået tvivl om, hvorvidt kontinuerlig brug af Darzalex på tværs af behandlingslinjerne måske kan skabe CD38-refraktære patienter, der kunne være undgået ved eksempelvis at skifte over til isatuximab, som binder til en anden epitope. Frygten bunder dog i manglende forståelse for diversiteten i Darzalex’s virkningsmekanismer, og herunder særligt hvorledes den unikke immunmodulerende effekt underbygger vedvarende behandling.

Patienterne, der i dag starter i første linje, bliver af Genmab løseligt anslået til, at ville forblive i behandling i 7-15 år med en estimeret median overlevelse på vel over 10 år. De kommer selvsagt ikke til at modtage den samme kombinationsbehandling uafbrudt gennem et så langt forløb. Behandlingslandskabet vil derfor undergå nogle helt naturlige forandringsprocesser som en del af tilpasningen til de længere behandlingshorisonter. Her er det vigtigt, at erfaringer fra patienter rangerende helt

tilbage fra det første SIRIUS-studie allerede nu synes at underbygge rationalet for vedvarende vedligeholdelsesbehandling med Darzalex.

CD3/CD20
De første, tidlige data fra CD3/CD20-udviklingsprogrammet (benævnt GEN3013) blev også fremlagt på ASH. Dataene var stadig meget umodne, idet resultaterne fra dosis-eskaleringsindsatsen reelt set kun dækkede behandlinger op til 6 mg, alt imens studieprotokollen løber op til 24 mg. En andne spiller som Regeneron benytter til sammenligning en dosis på 320 mg i deres REGN1979 fase II-del, men har samtidig markante problemer med bivirkningsprofilen. Ud fra tidlige erfaringer med 12 mg-behandlingen mener Genmab ikke, at der vil opstå dosisafhængig toksikologi ved eskalering op til 24 mg eller højere. Det bør dog ikke blive nødvendigt at ændre protokollen, da resultatindikationerne ved 12 mg allerede får Genmab til at snakke om ”best-in-class”-status.

En anden faktor som underbygger, at Genmab reelt selv tror, at de har det bedste CD3/CD20-middel i kampen mod både Regeneron og Roche, er, udover den lave forventede fase II-dosis, også må-den, hvorpå studiet er sat op med behandling indtil sygdomsprogression. Både Roche og Regeneron kører til sammenligning mere konventionelt med en fast defineret behandlingshorisont.

Den lavere dosis på grund af bedre effekt per mg betyder reelt, at Genmab kan behandle længere uden samme risiko for slemme bivirkninger (AE). Derfor giver det mening at prøve og fremtvinge et fokus på progressionsfri overlevelse (PFS). Særligt kan det på lang sigt måske blive relevant i kampen om de tidligere behandlingslinjer, hvor GEN3013 som udgangspunkt vil være stærkt positioneret grundet bekvemmeligheden ved subkutan administration.

Endeligt kan det måske betragtes som en form for implicit validering, at der nu forventes klinisk opstart af 5T4/CD3 i første halvår af 2020. FC-regionen i denne DuoBody bør være dæmpet på samme måde som for CD3/CD20, og Genmab må derfor være meget tilfredse med resultatet. Mens Genmab virker sikre på, at de har et potentielt banebrydende middel, må vi andre dog forsat væbne os med lidt mere tålmodighed. Der foreligger nok først mere komplette data fra dosiseskaleringsdelen til ASCO-konferencen i begyndelsen af juni 2020. Før bliver det nok ikke endeligt bekræftet, om GEN3013 reelt har det ”best-in-class”-potentiale, som Genmab hævder.

Samlet indtryk
Samlet set har Genmab leveret masser af underbyggende data og derudover også spændende nyheder fra eksempelvis DuoBody hæmofili-samarbejdet med Novo Nordisk.

Vi mener ikke, at Darzalex’ relaterede nyheder fra ASH bør give anledning til det efterfølgende kursfald vi har set i Genmabs aktiekurs. Det kan tænkes, at kortsigtede investorer er skuffede over manglende afklaring omkring CD3/CD20-programmet, hvor en partnerskabsaftale nok også lader vente på sig.

Vi er dog ikke overraskede, og fastholder vores købsanbefaling samt 12 måneders kursmål på 1.787 DKK, som vi udlagde i vores 3-delte analyse henover efteråret.

David Mygind og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Genmab