Infant Bacterial Therapeutics har i dag torsdag d. 7. november rapporteret sit regnskab for 3. kvartal. Normalt er kvartalsregnskaber ikke specielt vigtige i biotekselskaber, men givet at dette er det første hele kvartal efter at Fase 3 forsøget med IBT-9414 påbegyndtes 4. juli 2019, er fokus rettet imod hvordan selskabet vil kommentere på studieforløbet. Vi vidste allerede, at selskabet ikke ville offentliggøre det præcise antal indrullerede patienter, men i stedet ville komme med bløde formuleringer.

7cf402114300a9be7305

I regnskabet omtaler IB

• at studiet som havende haft ”en langsom start hos visse centre”
• at man har åbnet 37 ud af de 100 centre man totalt kommer til at køre studiet på
• at man endnu ikke har åbnet centre i UK
• men også at centrene i Spanien hidtil har rekrutteret hurtigere end ventet.

Endelig konstaterede CEO, at han forventer, at studiet afsluttes i 2021. Tidligere har vores antagelse været at studiet ville køre hurtigt og færdig-indrullere medio 2020, og at en markedsgodkendelse således kunne komme allerede i 2021.

Hurtig action fra ledelsen
IBT uddyber at centrene har haft svært ved at forstå de anvendte inklusions- og ekslusionskriterier for studiet, og at man allerede fra IBTs side har korrigeret disse og fået positiv feedback på det fra centrene. Hvis vi oveni lægger, at også Fase 2 studiet startede langsomt, men sluttede i højt tempo, at de spanske centre indrullerer hurtigere end ventet og derved viser en ”best practice” som IBTs medarbejdere kan brede ud på de andre markeder, da sidder vi med indtrykket af, at dette er en mindre forsinkelse og ikke et udtryk for et strukturelt problem i investeringscasen.

Tilslut vil vi nævne, at vi faktisk også kan se noget positivt i dette. Vi ser det som en styrke for casen, at management allerede nu har fokuseret på dette,

i stedet for at gøre det nemme og sparke det til et internt hjørnespark med håb om at problemet fikser sig senere hen.

Vi har stærk tiltro til IBTs management, og IBT har tydeligvis reageret hurtigt da de så problemerne. Kombineret med en stærk finansiel position betyder det, at dette sandsynligvis kun er et mindre og midlertidigt aktiekurs-issue.

Vi er skuffet over den langsomme start på studiet, men mener ikke, at det er en dealbreaker for investeringscasen, da der er så meget værdi i den, at en mindre 6-12 måneders forsinkelse ikke betyder noget.

Vi fastholder vores købsanbefaling, men udskydelsen koster 20 kroner på vores kursmål, som nu hedder 230 SEK mod 250 SEK før.

Morten Larsen ejer aktier i Infant Bacterial Therapeutics