Årsskiftet, der også denne gang markerer begyndelsen på et nyt årti, er en god anledning til at tage en helikoptertur i forsøget på at se tingene i det store perspektiv. Netop Life Science-investeringer kræver ofte så dyb indsigt, at det kan være svært at bibeholde det store, forkromede overblik. Paradoksalt nok er sektoren samtidig præget af så lynhurtige og radikale ændringer, at oversete teknologier eller missede trends kan koste dyrt. Life Science-analytiker David Mygind tager os her med på en flyvetur henover industrien og zoomer med kikkert ind på de trends, der ser ud til at blive afgørende for investeringsafkastet i det nye årti.  

Fra bred eksponering til fokuseret porteføljeudvælgelse
I det forgangne årti har Life Science-industrien som helhed leveret et rigtig flot afkast på trods af store udsving undervejs.

I vores egen lille andedam udviklede Genmab (GMAB:DC) sig fra en grim lille ælling til et af Europas største biotekselskaber med en markedsværdi tæt på 100 mia. DKK. Dette skete, mens Novo Nordisk (NOVOB:DC), på trods af udfordringer fra prispres og et markant ledelsesskift, flerdoblede til en markedsværdi omkring den magiske grænse på 1000 mia. DKK.

Det helt centrale spørgsmål er i den forbindelse, om det kommende årti vil formå at levere et lige så skudsikkert afkast for bredt eksponerede Life Science-investorer.

Det nemme svar er, at verdens sundhedsudgifter målt som andel af BNP fortsat vil stige henover det kommende årti, og at der derfor bør forventes enorm værdiskabelse og medvind til Life Science-sektoren.

Det mere nuancerede bud er dog, at branchen står overfor en række markante og strukturelle udfordringer, der sammen med effekten af vedvarende eksponentiel teknologiudvikling må forventes at skabe en række nye, globale megatrends, som betyder, at investorerne ikke bare per automatik kan forvente tidligere tiders solide afkast fra en bred Life Science-eksponering.

Medicinsk udstyr og diagnosticering
Branchen for medicinsk udstyr vil langsomt blive dematerialiseret, demonetariseret, demokratiseret og delokaliseret. Det lille, svenske selskab Surgical Science AB (SUS:ST) ridder på denne bølge, og aktien har med sine laparoskopiske og endoskopiske Virtual Reality-uddannelsessystemer givet et afkast på 250 %, og sikret sig pladsen som Skandinaviens bedst performende investering inden for medicinsk udstyr i 2019.

På internationalt plan er muligheden for at tage et elektrokardiogram med Apple-uret blot en krusning på overfladen i forhold til den nærtforestående globale tsunami inden for mobil sundhed og tidlig diagnosticering. Med fremkomsten af allestedsnærværende internet (IoT) vil nye sensortyper skubbe os væk fra de traditionelle og reaktive behandlingsregimer over i et helt nyt paradigme, hvor proaktiv forebyggelse er i centrum.

Genovis AB (GENO:ST) udvikler transfektionsteknologier baseret på nanoteknologi. Resultatet er banebrydende og “smarte” enzymer, som åbner nye muligheder i forhold til tidlig og intelligent diagnosticering. Virksomheden kan måske ikke entydigt betegnes som et diagnosticeringsselskab, men det er nu en gang det officielle børsprædikat for aktien, der i øvrigt med 300 % stigning, var bedst inden for kategorien sidste år.

Bioøkonomien tager form
Det igangværende paradigmeskift fra sygepleje til sundhedspleje ligger kimen til etableringen af en ny bio-baseret økonomi, der vil fremtone mere tydeligt efterhånden, som sammensmeltning af biotek, medicin, landbrug, samt fødevarer og klima accelereres af den uafbrudte ekspotentielle teknologiudvikling.

Langt ude i horisonten, på tærsklen til 2030, skal man altså som Life Science-investor være forberedt på, at aktieporteføljen nok vil indeholde en række hidtil usete hybridvirksomheder, der formodentlig også bliver morgendagens helt store vindere.

Den forestående grønne omstilling og klimaproblemerne repræsenterer det helt åbenlyse eksempel på en politisk støttet megatrend, der giver grobund for nærmest ubegrænset vækst, efterhånden som det ufravigelige krav om løsninger vil sende en del af Life Science-sektoren ind i en form for klima-klondike.

Bioøkonomien vil utvivlsomt ende med at præge den fysiske verden på samme måde, som kunstig intelligens påvirker den digitale verden, og de vil tilsammen udgøre primus motor i den forestående grønne, industrielle revolution.

Værdiskabelsespotentialet i forbindelse med den forestående bioøkonomiske sektor-sammensmeltning er allerede blevet umiskendeligt valideret i 2019. Firmaet Intervacc AB (IVACC:ST), der satser på animalsk sundhedspleje, var nemlig med 180 % afkast den anden mest givtige aktieinvestering blandt alle de skandinaviske biotekselskaber.

Hybridtendensens fremmarch blev i øvrigt også bekræftet blandt medicinalvirksomhederne, hvor Hofseth Biocare (HBC:OL), der egentlig sælger funktionelle kosttilskud i form af eksempelvis lakseolie og proteinpulver, overgik alle og steg med mere end 300 %.

Kunstig intelligens (AI), klinisk udvikling og nye partnerskabsstrukturerDen eksplosivt stigende mængde data fra den digitaliserede sundhedsøkonomi er langsomt ved at ændre måden, hvorpå traditionelle, kliniske studier gennemføres. AI-aktiverede og datadrevne forsøg vil sammen med personaliseret medicin skabe præcedens for mindre og mere hybride ad-hoc forsøg.

Brugen af de såkaldte “basket-studier”, der kombinerer flere behandlingsarme, har allerede vundet indpas, og protokolopbygningen bruges flittigt til løbende opportunistisk inddragelse eller ekskludering af patientpopulationer og behandlingstyper. Fase I- og II-studier kombineres samtidig i den kliniske udviklingsproces, og der er øget fokus på inddragelse af eksterne datakilder (big data) til erstatning af kontrolarme og placebogrupper.

Værdien af “big data” og indflydelsen fra kunstig intelligens gennemtvinger en strategisk transformation, der gør innovative og relationsdrevne partnerskaber mere nødvendige, efterhånden som forskningen og udviklingen i tiltagende grad styres af det, der skaber reel værdi for patienterne.

Data er blevet den hårde livsvidenskabelige forhandlingsvaluta, og det motiverer utraditionelle opkøb, såsom Roches (ROG:SW) overtagelse af App-firmaet MySugr eller patientjournal- og dataspecialisten Flat Iron, der på fin vis understreger og forstærker den allerede fremherskende tendens til, at patienten sættes i centrum i Life Science-industriens digitaliseringsproces.

På sigt betyder det alt sammen, at den rette medicin vil få hurtigere og mere omkostningseffektiv adgang til markedet. Omvendt polariseres behandlingslandskaberne, og prisfastsætningen vil i stigende grad også blive dikteret af den faktisk leverede værdi.

De første eksempler herpå ses allerede i USA, hvor f.eks. Catalyst Pharma, hvis prissætning Bernie Sanders har været efter, tilbyder 30-60 dages prøveperiode på deres 375.000 USD behandling med Firdapse mens effekt og bivirkninger på patienten vurderes.

Genterapi og personaliseret medicin
I forsøget på at imødekomme kravet om individualiseret patientværdi er de første bølger med personaliseret medicin allerede skyllet ind over markedet, og vi står lige nu på tærsklen til en revolutionerende, ny æra inden for celle- og genterapi.

Der var eksempelvis mere end 2700 igangværende kliniske studier med genterapi fordelt over 38 lande i 2018. Det vidner om et hidtil uforløst potentiale, som giver håb om nye kure, idet kroppens eget immunforsvar for alvor nu vil blive aktiveret.

Den intense forskning i krydsfeltet mellem genetik, immunologi og kræft baner samtidig vejen for, at mange terminale diagnoser, der måske forsat ikke ville kunne kureres, i stedet bliver til kroniske tilstande.

Særligt inden for cancer er CAR-T-celleterapi eksemplet på en ekstrem form for unik, personaliseret medicin, hvor kroppens egne t-celler ekstraheres, modificeres, dyrkes og oprenses, før de returneres til patienten.

Efter Novartis (NOVN:SW) fik Kymriah godkendt, som den første CAR-T-behandling, og Zolgensmas, som den første genterapi, hoppede mange af de største Life Science-aktører med på personaliseringsvognen. Som i en sidste øjeblikskulmination på det forgangne årti købte Roche (ROG:SW) Spark Therapeutics, mens Gilead (GILD) overtog Kite Pharma, og Bristol-Myers Squibb (BMY) erhvervede Celgene.

Vi er altså gået ind i det nye årti med en betydelig vækst i størrelsen og en forfinelse af raffinementet blandt de virksomheder, der konkurrerer på celle- og genterapimarkederne. Dermed opnås et helt nye dedikationsniveau som øger sandsynligheden for, at skaleringsproblematikker og andre tekniske udfordringer i forhold til den personaliserede medicins brede massekommercialiseringspotentiale bliver løst. CAR-T er f.eks. rasende dyrt at producere i dag, og Kymriah blev lanceret med en listepris på 475.000 USD, mens Zolgensma som ny genterapi kommer med en listepris på over 2 mio. USD.

Selv inden for den mere traditionelle antistofbehandling, der til sammenligning minder om standardiserede hyldevarer, står vi på tærsklen til, at ideen om simple, nøgne antistoffer fuldstændig bliver udkonkurreret af innovativt berigede bi-specifikke behandlinger, der reelt set ser ud til at kunne konkurrere med de personaliserede celleterapier, hvis udfordringerne og omkostningsbyrden herved alligevel skulle vise sig uoverkommelig.

De bi-specifikke antistoffer, der bliver fremstillet som morgendagens ultra-sofistikerede hyldevarer, vil i øvrigt kunne benytte den nye og eksplosivt voksende disciplin, kaldet farmakogenomik, som en slags genvej til personaliseret medicin. Farmakogenomiken definerer nemlig, hvordan en patients genetiske profil påvirker bestemte lægemidlers farmakodynamik.

Life Science-porteføljen anno 2029
Den succesfulde Life Science-portefølje anno 2029 vil ikke bare bestå af de medicinalvirksomheder, som har været positioneret til at drage fordel af immunonkologiens gennembrud og genterapiens fremmarch.

Nye og banebrydende aktører, indenfor hvad vi kan kalde den ”personaliserede og allestedsnærværende bærbare samt digitaliserede og præventivt fokuserede sundhedsbehandling”, bør også udgøre en del af porteføljen.

Endeligt bør der i fremtiden investeres i nye store, bioøkonomiske hybridvirksomheder, der udvisker grænserne mellem industrier, og løser rigtig mange af vores samfundsproblemer ved at trække på flere aspekter af den eksponentielle teknologiudvikling, men til en vis grad stadig har sit udspring fra Life Science-sektoren.

 

Alsidig erfaring og en bred indsigt i mange sektorer. 20 år som international entreprenør. Spidskompetencer indenfor strategi- og virksomhedsanalyse og sektor-relevant viden fra sin rolle som succesfuld biotek-investor. Faglig baggrund: MA i finansiering, en MBA, tre HD uddannelser (A,O,U). Er ved at afslutte en PhD.