Det vil være fair at sige, at Coronavirusen har sat dagsordenen i medierne og på aktiemarkedet i de seneste uger. Usikkerheden og frygten er øget i takt med, at udbruddet er kommet tættere på os, og har accelereret efter at virussene brød ud i fuldt flor i Italien, og det blev tydeligt hvor uforberedt USA var (/er).

Vi har ikke fuld information og situationen udvikler sig på daglig basis. I dette skriv vil vi søge at fokusere på hvad man som investor bør have i tankerne, når man kigger på aktiemarkedet, og vurderer om man bør sælge eller om at vil forsøge at udnytte de lavere aktiekurser til at købe.

Hvad er status?
Strategien fra start har været at sænke toppen af pandemien og sprede smitten ud over tid for at mindske spidsbelastningspresset på sundhedsvæsenet. Tager vi udgangspunkt i den kinesiske og sydkoreanske smittespredning, så gik der ca. 14 dage fra det totale antal af corona-patienter eksploderede og til antallet af nye corona-patienter ramte maksimum.

I Kina var dette perioden fra ca. 23. januar til ca. 5. februar, og i Sydkorea var det perioden fra ca. 19. februar til ca. 3. marts. I perioden efter er antallet af nye, diagnosticerede corona-patienter i Kina faldet til 20-30 per dag i midt-marts og 10-20 dødsfald, mens Sydkorea har set antallet af nye patienter falde til 74 den 16. marts (Den 19. marts er antallet af nye tilfælde i byen Wuhan og Hubei-provinsens sågar faldet til 0, red.).

I Kina nåede man således 81.116 diagnosticerede patienter og 3.231 dødsfald i sygdommens første bølge. Data fra udbredelsen i Danmark viser ikke samme eksponentielle vækst, men snarere en stabil daglig tilvækst igennem længere tid end 14 dage. En mulig analyse af dette er, at den danske strategi med at udflade patient-kurven, ser ud til at lykkedes.
Aktiemarkedets frygt er flerdelt
• Aktiemarkedet ser mange problemer, bl.a.
• at man ikke har inddæmmet sygdommen endnu i store lande som USA, Italien og Frankrig, og at vi derfor endnu står foran dårlige nyheder
• at mange selskaber vil knække
• at økonomien vil ende i en recession, som man endnu ikke kan vurdere dybden eller længden af,

• at der skabes et pres på kreditmarkedet og renten f.eks. gennem alles forsøg på at polstre deres egne balancer, eller når de første store og ellers sunde selskaber ikke kan få re-finansieret deres gæld.

Men der er også grund til at tage ja-hatten på
Kigger vi nøgternt på det, ligner aktiemarkedets kursreaktioner simpel opgivelse, hvor investorerne ikke længere skelner mellem selskaberne, men hvor alt bliver solgt, og hvor ingen tør købe, da problemet bliver større i morgen. I modsætning til frygten og panikken står, at data viser, at Kina og Sydkorea ser ud til at have inddæmmet sygdommen, og at man i det hidtil værst ramte land, Kina, ”kun” nåede 3.200 døde.

Samfundene har overlevet, og i Kina er man så småt ved at åbne samfundet op igen. Det kinesiske Shanghai aktieindeks er kun nede 10% på én måned og 13% på ét år. I Europa er EUROSTOXX 50 ned 38% på én måned og 30% på ét år, og i USA er S&P 500 ned 29% på én måned og 15% på ét år. Det kunne ligne, at stabiliseringen i sygdomsudbruddet i Kina har lagt bund under de kinesiske aktier.

Med et globalt antal døde fra corona på næsten 7.807 (18. marts, kilde: WHO) er det en alvorlig sygdom, men det er samtidig en sygdom, hvor påvirkningen på økonomien skyldes vores egne initiativer som f.eks. nedlukning.

Kigger vi fremad virker det realistisk at antage, at sygdommen har toppet i Kina, og at dette også kommer til at ske i de første europæiske lande indenfor 1-2 uger. Overfor dette står USA, som endnu virker til at være 4-8 uger fra toppen af udbruddet.

En mulig aktiestrategi
Som aktionær vil man altid have personlige præferencer og allokeringsbehov, der gør det umuligt at komme med gode råd, som dækker alle. Men jeg ser en ”disconnect” i aktiemarkedet imellem hvor tæt vi sandsynligvis er på, at sygdommen vender i Danmark og Europa, og hvor billige nogle aktier er blevet.

Jeg har benyttet lejligheden til at omlægge porteføljen henimod selskaber, der trods stærke business modeller, gode management teams og stærke balancer er faldet uforholdsmæssigt kraftigt, ved at frasælge mere marginale cases som endnu ikke er faldet så kraftigt. Det er aldrig sjovt at sælge aktier med tab, men hvis man kan købe aktier man bedre kan lide for fremtiden og som er faldet mere, da ender man som aktionær med højere antal af de gode aktier.

Mulige aktier man kan holde udkig efter er f.eks. selskaber
• med høje marginaler, lav personale- og aktivbase
• med livsnødvendige produkter som kunderne skal bruge
• der ikke skubber dårlige nyheder foran sig
• med korte og gennemskuelige supply chains uden større logistiske problemer fra en lukket flyindustri og lukkede grænser
• selskabet hvor salg vil ske selv uden højfrekvent kundekontakt af sælgere
• med stærke balancer uden større fundingkrav, der kan benyttes til at overleve krisen og komme styrket ud bagefter.

Heldigvis virker healthcare-industrien til at være bedre beskyttet og rustet end mange andre industrier. Og det bedste eksempel på den styrke finder vi nærmest i vores egen lille andedam. Og det er måske overraskende nok ikke Novo, men et selskab som Coloplast, der helt aktuelt ligger 17% oppe i år og kun 3 % fra all-time high, der blev nået medio februar. Selskabet ”nedjusterede” 18. marts forventningerne til både den organiske vækst og overskudsgraden. Men især den absolut marginale nedjustering af sidstnævnte fra ca. 31% til 30-31% må siges at være udtryk for en enorm styrke og kvalitet i forretningen, og selskabet og aktien lever til fulde op til de styrkesider vi oplistede i analysen kort før jul (se nr. 22/2019).

Om selskabet så relativt set er attraktiv på det nuværende niveau er en helt anden historie.

Skal man i stedet nævne et par af de aktier, som indfrier et eller flere af de oplistede punkter, er det eksempelvis Elekta, Genmab og Novo, mens vi lidt længere ude af risikoskalaen finder Infant Bacterial Therapeutics og Xspray.

16 års erfaring som aktieanalytiker på sundhedsaktier hos ABG Sundal Collier og Nordea. Primært fokus medico-aktierne, men igennem årene har de fleste skandinaviske sundhedsaktier været under luppen på et eller andet tidspunkt. Bosiddende 7 år i Stockholm. Deltaget som analytiker i 10 børsnoteringer og udvekslet >1 kg visitkort med kunder, selskaber og kontakter. Faglig baggrund: Biokemi-studiet på Københavns Universitet, dernæst Cand. Merc på CBS.